Jeg er 57 år (ja hvem sku ha' troet det) og har 3 dejlige børn. Oprindeligt udlært maskinarbejder, uddannet fysioterapeut fra Kbh i 99', drevet klinik i Aalborg fra 02' - 08', drevet anden sundhedsvirksomhed i samme periode, udviklet flere sundhedsfaglige projekter/koncepter, coach fra Manning inspire 2006, NLP practitioner, Enneagram practitioner fra NLP Aalborg (Morten Gelbek) 2010, erfaring med metakognitiv terapi gennem tidligere job med anbragte børn og unge.
Har selv været anbragt og brugt den del af mit krøllede cv som løftestang til dele af mit møde med andre mennesker.
Drevet selvstændig konsulentvirksomhed indtil 2018 hvor jeg gik konkurs, gældssanering i 2024, har en sejlbåd. Genstartede Tankekuren i starten af 2025. Når jeg ikke arbejder med online værktøjer og mennesker, arbejder jeg i byggebranchen og er på min båd. I dette arbejde er relationen metoden. Jeg værdsætter det almindelige talte sprog og øjenhøjde og er god til at finde svar mellem linjerne. Min tilgang til snakken med mennesker er let filosoferende.
Tankekuren her er ikke en kur – det er et livssyn. En måde at genfinde ro, styrke og retning.
Med ærlighed, varme og et lille los i røven, når det er nødvendigt.
📬 Spørg løs – jeg bider ikke (kun i gamle mønstre).
Har du spørgsmål, undren eller bare lyst til at sige hej, så smid en mail min vej:
per@rasmussenplus.dk
Du er også velkommen til at sende en besked på mobil til 22217985. Svartid indenfor 24 timer.
Skriv hvad du har på hjerte, så kan vi aftale en snak over tlf. (Det er min private mobil da jeg har rigeligt i en. Start besked med 'Tankekuren', så ved jeg du har fundet mig her.
Jeg er ikke en robot (selvom jeg arbejder online), og jeg svarer personligt – med både hjerte og humor 💌